Dansk Kyst- og Naturturisme
Nyheder

7. jul. 2023

Bæredygtig planlægning af sommerhusområder

Idékatalog til en mere bæredygtig omstilling og udvikling af sommerhuse og sommerhusområder i Danmark.

 

Sommerhuse
Foto: Jakob Gjerulff, Destination Vesterhavet

Sommerhusene spiller en helt afgørende rolle i turisme og rekreation i Danmark. De udgør den dominerende overnatningsform i kystområderne, og de er derfor også et centralt element i den grønne omstilling af kyst- og naturturismen i Danmark. Derfor er det nødvendigt at se på planlægningen af sommerhusområder og den infrastruktur, som sommerhusene er del af - uanset om vi tænker bæredygtig udvikling og udstykning af nye arealer eller transformation og fremtidssikring af eksisterende sommerhusområder.

I idékataloget identificerer vi 12 konkrete bæredygtighedsudfordringer og -potentialer inden for planlægning af sommerhusområder og sætter disse i forhold til fem områdetyper, der er karakteriseret ved de mest gængse sommerhusscenarier ift. beliggenhed og regulering. Fem cases fordelt på tre kommuner praksisgør de relevante bæredygtighedsudfordringer og -potentialer og danner grundlaget for retningslinjer, som kan understøtte det fremtidige lokalplansarbejde med at udvikle mere bæredygtige sommerhusområder i de enkelte kommuner.

Kataloget udgør et af flere værktøjer, som Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med stærke samarbejdspartnere stiller til rådighed for sikre en bæredygtig omstilling og udvikling af sommerhuse og sommerhusområder i Danmark.

Projektet indgår som en del af indsatserne i Partnerskab for Bæredygtig Turismeudvikling, hvor Dansk Kyst- og Naturturisme er leadpartner på indsatsen vedrørende grøn omstilling af overnatningskapacitet.

Hent det fulde idékatalog

DKNT_baeredygtig plan_idékatalog_low.pdf
PDF9.96MB

Hent idékataloget - kort fortalt

DKNT_baeredygtig plan_pixi.pdf
PDF5.46MB

Vil du vide mere?